Aften-salon med ambassadør Nicolai Prytz

Den 9. maj har du mulighed for at møde Danmarks ambassadør i Vietnam og Laos – Nicolai Prytz, og høre om hans snart første år som ambassadør med adresse i Hanoi. Vi ser frem til en samtale om Vietnams politiske og økonomiske situation lige nu og om det stadig voksende samarbejde og nye initiativer mellem Danmark og Vietnam. Aftenen starter med et oplæg ved ambassadøren, hvorefter der åbnes op for spørgsmål fra deltagerne. Vi ser frem til en spændende og uformel samtale i Kulturhuset Islands Brygges smukke rammer. Dørene åbner kl. 19 og ambassadøren starter sit oplæg kl. 19.30. Aftenen slutter kl. 21. Det vil være muligt at købe drikkevarer på stedet. Der er begrænsede pladser, så skynd dig at booke billet. Deltagelse er gratis, men du er som altid velkommen til at støtte en af foreningens indsamlinger: https://www.davifo.dk/indsamlinger

 

 
 

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 9. maj 2023 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 9. maj 2023 kl. 15:00

Sted Kulturhuset Islands Brygge, lokale: SYMFONIEN
Islands Brygge 18
2300 København S

Hop til start tilmelding